Projektholder skal straks underrette Erhvervsstyrelsen, hvis der sker væsentlige ændringer i projektet. Erhvervsstyrelsen vurderer så følgende:
- Om tilsagnet helt eller delvist skal tilbagekaldes
- Om der skal indsendes en ny ansøgning
- Om projektet kan fortsætte med eller uden ændringer.
Projektholder kan på ethvert tidspunkt i projektperioden anmode Erhvervsstyrelsen om, at projektholders tilsagn skal bortfalde helt eller delvist for den resterende projektperiode.
Hvis et tilskudsprojekt lukkes af grunde, som ikke har noget med projektholder eller samarbejdspartnere at gøre, aflægges der regnskab for projektets godkendte tilskudsberettigede projektomkostninger i den gennemførte del af projektet, og herefter kan der udbetales tilskud for den periode.
Fondens bestyrelse kan også beslutte, at tilsagn om støtte helt eller delvist bortfalder, eller kræve et allerede udbetalt støttebeløb helt eller delvist tilbagebetalt, hvis:
- ansøgere har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen
- betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede, fx hvis projektholder eller samarbejdspartnere groft forsømmer deres forpligtelser eller ved alvorlige overskridelser af projektets tids- og milepælsplan
- der i øvrigt mod bedre vidende uberettiget er modtaget støtte
- der ikke er indsendt statusrapporter, herunder den afsluttende statusrapport, eller slutrapport rettidigt
- vilkårene i det accepterede tilsagn ikke er overholdt
- forudsætningerne for tilsagn er væsentligt ændrede, fx virksomheds ophør, konkurs, afhændelse, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos projektholder eller samarbejdspartnere.
SENESTE PROJEKTER
-
Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning (CSM-projektet)
Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning (CSM-projektet) tager afsæt i en tradition for stålproduktion og metalforarbejdning, og ...
-
Grøn omstilling af Lindø og Nordfyn 2011
Grøn Omstilling af Lindø og Nordfyn indgår som led i Vækstplanen for Lindø-Fyn, der er udarbejdet af Odense og Kerteminde kommuner samt ...
-
Trash2Cash Nord
Trash2Cash Nord vil arbejde på at udnytte de rester af fisk, som i dag sendes til fiskemel og – olie, minkfoder eller biogas. Det betyd ...
-
Crowdfunding / folkets støtte til udvikling af et udkantsområde - testet på Langeland
Crowdfunding – folkets støtte til udvikling af et udkantsområde skal hjælpe virksomheder og iværksættere, der har svært ved at finde fi ...