Forside
Grønne løsninger
Velfærdsløsninger
Sygehuspartnerskab
Fornyelsesrådgivning
Klimatilpasningspartnerskab
Støttede projekter
English

Eksempler

12.04.2010

Her kan du se eksempler på relevante aktiviteter, der kan ydes enten tilskud eller lån til.

Eksempler på aktiviteter, som der kan ydes tilskud til :

Viden- og testfaciliteter: Hvis de rette betingelser er til stede, kan der ydes medfinansiering til anlægsinvesteringer i form af fx testfaciliteter. Det er en forudsætning, at etableringen ses i sammenhæng med de kompetencer, aktiviteter og faciliteter, der findes inden for det pågældende område andre steder i landet.

Udviklings- og innovationsprojekter: Den globale konkurrence kræver, at virksomheder i stadig større udstrækning skal dele viden, innovation og kompetencer med andre virksomheder og videninstitutioner. Det kan fx ske i form af netværkssamarbejder, åben innovation eller andet, hvor virksomheder og institutioner på tværs af hele værdikæden samarbejder.

Etablering af virksomhedskuvøser: For at understøtte iværksætterlysten i lokalområdet kan der etableres virksomhedskuvøser, hvor iværksættere fx kan dele reception, administration, produktionsudstyr, kantinefaciliteter mv.

Omstillingskoordination: Der kan være behov for, at en bred kreds – fx bestående af private virksomheder, organisationer, videninstitutioner, offentlige aktører (kommune, region, beskæftigelsesregion - nedsætter et fællessekretariat, der driver arbejdet med omstillingen.

Projekter inden for det grønne og/eller velfærdsområdet prioriteres højere end andre aktiviteter, men også andre projekttyper kan komme i betragtning til støtte.

Eksempler på aktiviteter, som der kan ydes lån til:

  • Anlægsinvesteringer
  • Udviklingsprojekter

Der kan søges lån til et udviklingsprojekt, som en privat enkeltvirksomhed gennemfører for egen regning.

 

 

SENESTE PROJEKTER

Se alle projekter