Fornyelsesfonden opfordrer alle projekter, der får støtte, til at udarbejde en plan for formidling af projektets resultater til en bred kreds af aktører. På den måde skal resultaterne af projekterne komme flest mulige til gode.
Der vil være stor forskel på de støttede projekter, både hvad angår samfundsmæssige perspektiver, omverdenens interesse og støttens størrelse. Derfor vil der også være forskel på ambitionsniveauet i egne formidlingsindsatser.
Fornyelsesfondens forventninger til det enkelte projekts formidlingsindsats vil fremgå af tilsagnsbrevet.
Du skal være opmærksom på, at det er Fornyelsesfonden, som offentliggør alle nye projekter – dels her på hjemmesiden og dels i medierne. Når projektet er offentliggjort, overtager du ansvaret for formidlingen af dit projekt.
Med udgangspunkt i de forventninger, der fremgår af tilsagnsbrevet, vil formidling blive taget op på opstartsmøder med hvert enkelt projekt. Her vil sekretariatet og projektet sammen diskutere potentialet for formidling og lægge en plan for, hvordan og i hvilket omfang, der kommunikeres i projektets levetid.
Du får som støttemodtager ansvaret for, at beskrivelsen af projektet på hjemmesiden opdateres halvårligt. Du og eventuelle samarbejdspartnere er også forpligtet til at levere input i form af tekst og billeder til brug for Fornyelsesfondens egen formidlingsindsats. Det skal fremgå, at Fornyelsesfonden har givet tilskud til projektet, hver gang der kommunikeres til projektets målgrupper og i medierne.
Du og eventuelle samarbejdspartnere er derudover forpligtet til at være til rådighed for fonden i forbindelse med fondens opsamling af erfaringer og resultater af de gennemførte projekter samt til at gøre projektets resultater og erfaringer tilgængelige. Det vil blandt andet ske i form af en årlig statusrapport og en årlig redegørelse for projektets effekter.
SENESTE PROJEKTER
-
Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning (CSM-projektet)
Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning (CSM-projektet) tager afsæt i en tradition for stålproduktion og metalforarbejdning, og ...
-
Grøn omstilling af Lindø og Nordfyn 2011
Grøn Omstilling af Lindø og Nordfyn indgår som led i Vækstplanen for Lindø-Fyn, der er udarbejdet af Odense og Kerteminde kommuner samt ...
-
Trash2Cash Nord
Trash2Cash Nord vil arbejde på at udnytte de rester af fisk, som i dag sendes til fiskemel og – olie, minkfoder eller biogas. Det betyd ...
-
Crowdfunding / folkets støtte til udvikling af et udkantsområde - testet på Langeland
Crowdfunding – folkets støtte til udvikling af et udkantsområde skal hjælpe virksomheder og iværksættere, der har svært ved at finde fi ...