Forside
Grønne løsninger
Velfærdsløsninger
Omstilling
Sygehuspartnerskab
Klimatilpasningspartnerskab
Støttede projekter
English

Fornyelsestjek

03.11.2011

Fornyelsestjek er et nyt tilbud til dig, som har for brug for en konkret og ligefrem handlingsplan til at forny og nytænke din forretning og dine forretningsgange. En række nøje udvalgte rådgivere med ekspertise inden for innovation og udvikling står klar til at rådgive din virksomhed og finde frem til virksomhedens udfordringer og potentialer.

Hvad er et fornyelsestjek?
Fornyelsestjek er relevant for din virksomhed, hvis du ønsker rådgivning om de forretningsmæssige og markedsrelaterede udfordringer i forhold til innovation, bl.a. med henblik på øget globalt salg samt forbedringer af din virksomheds innovationskompetencer.

Fornyelsestjek er baseret på en udvidet version af Væksthusenes dialogværktøj VækstHjulet, og tager udgangspunkt i din virksomheds udfordringer og behov. Værktøjet sikrer, at rådgivningen dækker de vigtigste hovedområder ift. innovation som fx udvikling af innovative tiltag, nye forretningsmodeller, organisering af innovationsprocessen, brugerinddragelse samt drift af innovationsopgaver.

Fornyelsestjek giver et øjebliksbillede af din virksomheds innovationsmuligheder og munder ud i en konkret handlingsplan, der med enkle trin anviser, hvordan din virksomhed kan blive mere innovativ. Derudover vil handlingsplanen indeholde en kortlægning af nye private og offentlige samarbejdspartnere, identifikation af relevante innovationsnetværk samt udpegning af interessante udenlandske markeder.

Et Fornyelsestjek tager ca. 3-4 uger.

Hvem kan deltage
Tilbuddet retter sig mod små og mellemstore virksomheder med under 50 ansatte inden for det grønne område og velfærdsområdet. Virksomhederne skal have behov for rådgivning om innovation. Du kan opnå et tilskud på 50% af omkostningerne til rådgivningen - dog max. 25.000 kr.