Fornyelsesfonden har indtil videre støttet 91 projekter inden for omstilling, innovation og markedsmodning
Fornyelsesfonden har indtil nu støttet 11 projekter under erhvervsmæssig omstilling, 24 projekter under markedsmodning af grønne løsninger, 25 projekter under markedsmodning af velfærdsløsninger og 31 innovationsprojekter. De enkelte projektbeskrivelser, støttebeløb og kontaktdata finder du nedenfor.
Projekt Flow Troll
- InVentilate
- Ellehauge og Kildemoes
- Dan-Ejendomme
- Profort
3.829.400 kr. (Tilskud)
Projektperiode
01.01.2011 - 31.12.2012
Projektbudget
7.448.000 kr.
InVentilate
Birk Centerpark 40
7400 Herning
www.inventilate.com
Kontaktperson
Direktør Morten Lundehøj
tlf. 60 13 98 37
e-mail: ml@inventilate.com
"Grønne løsninger"
En stor del af bygningers energiforbrug går til ventilation, opvarmning og køling. En løsning, der reducerer dette forbrug, vil derfor have en meget positiv miljøeffekt.
Ved mikroventilation ventileres hvert rum direkte gennem ydervæggene af en eller flere decentrale ventilationsenheder. Derfor er der ikke behov for at indbygge et større ventilati-onsanlæg med central varmeveksler og luft-indtag i en bygning. InVentilate har erfaret, at der er behov for at kunne styre en bygnings decentrale mikroventilationsenheder for at sikre en optimal ventilationsrate i bygningen.
Styringen vil sikre brugernes komfort og op-timere energiforbruget ved mikroventilation. Uden denne styring er bygningsingeniører og arkitekter forbeholdne overfor at anvende mikroventilation i nybyggeri og ved renovering.
InVentilate vil derfor udvikle en avanceret intelligent styring af et netværk af mikroventi-lationsenheder. Styringen kaldes for FlowTroll og skal baseres på et allerede patenteret koncept, der er opfundet af InVenti-late. FlowTroll skal optimere driften af ventilationsenhederne og derved reducere energi-forbruget ved bygningsdrift. Således efterleves fremtidens skærpede myndighedskrav til energiforbrug ved bygningsdrift.
Det innovative i projektet ligger i kommunikationen mellem systemets enheder samt fremgangsmåden til at registrere flow i enhederne. Desuden kan FlowTroll veksle mellem mekanisk og naturlig ventilation og gøre det muligt for brugerne individuelt at regulere ventilationsraten i hvert rum.
FlowTroll vil medvirke til at udbrede mikro-ventilation til både lavenergibyggeri og reno-vering. Ved renovering er det særligt nyttigt at anvende mikroventilationsenheder, idet de er nemme at installere. Desuden er installationsomkostningerne relativt lave sammenlignet med alternative centrale ventilationsanlæg.
Projektfaser:
Design af ventilationskoncept
Forsøgsanlæg med logning af komfort, klima og energidata
Brugerdrevne videreudviklinger
Udvikling af endelig version til marked