Forside
Grønne løsninger
Velfærdsløsninger
Omstilling
Sygehuspartnerskab
Fornyelsesrådgivning
Klimatilpasningspartnerskab
English

Projekter

Fornyelsesfonden har indtil videre støttet 91 projekter inden for omstilling, innovation og markedsmodning

Fornyelsesfonden har indtil nu støttet 11 projekter under erhvervsmæssig omstilling, 24 projekter under markedsmodning af grønne løsninger, 25 projekter under markedsmodning af velfærdsløsninger og 31 innovationsprojekter. De enkelte projektbeskrivelser, støttebeløb og kontaktdata finder du nedenfor.

. . . . .

Decentral komfort

01.04.2011 | Kategori: Grønne løsninger: Innovation
Projektpartnere
  • Smith Innovation
  • DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
  • DTU Byg
  • Dansk Byggeri
  • Statens Byggeforskningsinstitut
  • EcoVent
  • Bygherrerforeningen
  • Barsmark
  • Cenergia
  • PLH Arkitekter
Nøgletal
Støtte fra Fornyelsesfonden
4.450.832 kr. (Tilskud)

Projektperiode
01.04.2011 - 31.03.2013

Projektbudget
8.250.200 kr.

Mere information
Projektholder
Smith Innovation
Bragesgade 10 B
2200 København N
www.smithinnovation.dk

Kontaktperson
Christian Niepoort
tlf. 29 60 91 71
e-mail: cn@smithinnovation.dk

"Grønne løsninger"
Projekt billede

Formålet med projektet er at udvikle en modulopbygget decentral komfortenhed til brug ved renovering af bygninger og nybyggeri. Modulerne kan blandt andet være solafskærmning, solenergipanel, ventilationsenhed, luftrensning, varme-/køleenhed, brandforebyggelse, tyverialarm mv.

Den decentrale komfortenhed indeholder mulighed for at indarbejde nye moduler. Projektet vil løbende afdække brugernes behov og på den baggrund revidere og tilpasse modulernes sammensætning.

Modulopbygningen gør det muligt at tilpasse komfortenheden til forskellige markeder og i kombination med andre teknologier, som fx vandbåren gulvvarme og bygningsintegrerede solceller.

Enheden vil benytte sensorteknologi til at sikre indeklima. Desuden anvendes avanceret styring, der eksempelvis på basis af oplysninger om brugsmønster og vejrudsigten for de næste 24 timer automatisk sørger for opvarmning og afkøling af rummene i bygningen. Desuden skal det være muligt for brugeren at overvåge og styre enheden via mobiltelefon og pc.

Den decentrale komfortenhed skal indbygges i klimaskærmen på bygninger. Den tænkes primært indbygget i murværket under vinduerne. Komfortenheden kan dog også placeres på indersiden af murværket eller som fritstående enhed.

Enheden er energieffektiv på grund af dens optimerede komponentvalg, og fordi luften i et decentralt ventilationssystem ikke skal transporteres langt i kanaler.

I løbet af projektet skal enheden afprøves i forskellige brugssituationer, blandt andet i parcelhuse, etagebyggeri og institutionsbyggeri. Både Bygherreforeningen og Dansk Byggeri vil inddrage sine medlemmer i forbindelse med afprøvning i en række konkrete byggeprojekter.

Projektfaser
1. Teknisk udvikling (april 2011- april 2013)
2. Indbygning i bygningers klimaskærm (september 2011- april 2013)
3. Design (april 2011- april 2013)
4. Brugerinterface (august 2011- april 2013)
5. Forberedelse af markedsintroduktion (september 2011- april 2013)

Godkendte citater til pressebrug
”Hvis de ambitiøse energimål skal nås, uden at det går ud over indeklimaet, kræver det helhedstænkning på tværs af teknologier og adfærdspåvirkende styring. Vi ser derfor et stort potentiale for decentrale komfortenheder – i første omgang til det hjemlige renoveringsmarked og på sigt internationalt. Eksempelvis er behovet for kombineret klimastyring og luftrensning eksplosivt stigende i de asiatiske vækstøkonomier”. Christian Niepoort, Smith Innovation.

Øvrige samarbejdspartnere involveret i projektet
1508
Dantherm
DBI
Enemærke & Petersen
Hansen Group
IEN Consultants
Inwido
Jakon
KAB
Kolding Kommune
Ringsted Bygningsentreprise/ Easyvator Universitets- og Bygningsstyrelsen
Århus Kommune