Forside
Grønne løsninger
Velfærdsløsninger
Omstilling
Sygehuspartnerskab
Fornyelsesrådgivning
Klimatilpasningspartnerskab
English

Projekter

Fornyelsesfonden har indtil videre støttet 91 projekter inden for omstilling, innovation og markedsmodning

Fornyelsesfonden har indtil nu støttet 11 projekter under erhvervsmæssig omstilling, 24 projekter under markedsmodning af grønne løsninger, 25 projekter under markedsmodning af velfærdsløsninger og 31 innovationsprojekter. De enkelte projektbeskrivelser, støttebeløb og kontaktdata finder du nedenfor.

. . . . .

Procesværktøjer til 360 grader indeklimarigtig energirenovering af ældre etagebyggeri

01.08.2011 | Kategori: Grønne løsninger: Innovation
Projektpartnere
  • Ellehauge og Kildemoes
  • Rockwool A/S
  • Rönby Studio ApS
  • Signal Arkitekter ApS
  • Krydsrum Arkitekter
  • DTU Byg
  • Videncenter for energibesparelser i bygninger
  • Dan-Ejendomme
  • Exhausto A/S
  • Develco Products
  • Dovista A/S
  • Enemærke & Petersen
Nøgletal
Støtte fra Fornyelsesfonden
3.960.000 kr. (Tilskud)

Projektperiode
01.08.2011 - 01.02.2014

Projektbudget
8.000.000 kr.

Mere information
Projektholder
Ellehauge og Kildemoes
Vestergade 48 H, 2.tv
8000 Aarhus C
www.elle-kilde.dk

Kontaktperson
Leif Rønby Pedersen
tlf. 61 60 06 99
e-mail: leif@ronby.dk

"Grønne løsninger"
Projekt billede

Formålet med projektet er at udvikle værktøjskasser, der kan anvendes ved energirenoveringer i etageboliger bygget før 1960. Værktøjskasserne skal indeholde metodebeskrivelser, checklister og anbefalinger, som er lette at anvende for alle involverede parter.

Værktøjskasse til producenter skal gøre den enkelte producent i stand til at afdække eksisterende brugeradfærd. Med afsæt i værktøjerne kan producenten blandt andet komme med forslag til, hvordan deres produkter kan gøre en forskel, hvis det følges op med en ændring i adfærden hos brugerne.

Værkstøjskasse til entreprenører og rådgivere skal gøre entreprenører og rådgivere i stand til at planlægge renoveringsprocessen med en afdækning af brugernes adfærd. Værktøjerne vil gøre det muligt at planlægge processen, således at brugernes adfærd og energirenoveringen understøtter hinanden.

Værktøjskasse til brugere skal gøre brugerne i stand til selv at vurdere, om deres adfærd er bæredygtig. Værktøjskassen kommer med guidelines og forslag til, hvordan brugerne bliver mere bæredygtige.

Det er projektets ambition at fremvise en reduktion i varmeforbruget i ældre etageboliger på ca. 70 pct. og en el-besparelse på ca. 50 pct. i forhold til det nuværende niveau.

Projektet bygger videre på igangværende udviklingsforløb med støtte fra EUDP/Energistyrelsen og Socialministeriet. Her har varmeforbruget i ældre etageboliger vist sig at kunne reduceres væsentligt uden at antaste bygningernes arkitektur. Parallelt hermed har brugeradfærden vist sig at have afgørende betydning for energiforbruget.

Projektfaser
1. Konceptudvikling (august 2011 – november 2011)
2. Produktoptimering (januar 2012 – juni 2012)
3. Demonstrationsprojekter (juli 2012 – januar 2013)
4. Værktøjskasser (februar 2013 – april 2013)
5. Formidling (maj 2013 – august 2013)

Godkendte citater til pressebrug
”Vi har efterhånden stor viden om energiforhold og indeklima i nybyggeri. Der findes imidlertid meget store energispare-potentialer med afledte positive miljøgevinster inden for renovering af de ældre etageejendomme. Vi står her med ekstra udfordringer inden for bevarelse af vores bygningskultur og opbygning af de rette ’drivere’ til at få ting til at ske. En sammentænkning af teknologi og processer, samtidig med en ’mental ombygning’ hos interessenterne, kan være nøglen til en berettiget vækst inden for energirenovering.”
Projektholder, Ellehauge & Kildemoes, Jørgen Lange, partner

”De sidste par år har vi i forskellige teams arbejdet med dele af energispare-problematikken i ældre etageboliger. Nu er tiden kommet til at samle og udvide holdet for at dække hele spektret af muligheder og udfordringer. Det skal handle om at spare både varme og el. Det skal samtidig handle om at forbedre både indeklima og andre kvaliteter i boligerne. Og ekspertisen hos producenter, entreprenører, rådgivere og forskere skal spille sammen med brugernes adfærd og interesser. Med alt dette satser vi på at levere et væsentlig bidrag til, at der bliver energirenoveret – og at det bliver gjort rigtigt.”
Projektleder Leif Rønby Pedersen, rönby.dk