Forside
Grønne løsninger
Velfærdsløsninger
Omstilling
Sygehuspartnerskab
Fornyelsesrådgivning
Klimatilpasningspartnerskab
English

Projekter

Fornyelsesfonden har indtil videre støttet 91 projekter inden for omstilling, innovation og markedsmodning

Fornyelsesfonden har indtil nu støttet 11 projekter under erhvervsmæssig omstilling, 24 projekter under markedsmodning af grønne løsninger, 25 projekter under markedsmodning af velfærdsløsninger og 31 innovationsprojekter. De enkelte projektbeskrivelser, støttebeløb og kontaktdata finder du nedenfor.

. . . . .

Den intelligente ble i ældreplejen

01.07.2011 | Kategori: Velfærdsløsninger: Innovation
Projektpartnere
  • Viewcare A/S
  • Brædstrup Sundhedscenter
  • Frederiksberg Kommune Hjemmeplejen
Nøgletal
Støtte fra Fornyelsesfonden
2.980.025 kr. (Tilskud)

Projektperiode
01.07.2011 - 31.03.2013

Projektbudget
6.603.418 kr.

Mere information
Projektholder
Viewcare A/S
Generatorvej 41
2730 Herlev
www.viewcare.com

Kontaktperson
Morten Mikkelsen
tlf. 25 47 50 07
e-mail: mkm@viewcare.com

"Velfærdsløsninger"
Projekt billede

Projektet skal føre til et koncept for en ny bletype, der kan signalere, når den skal skiftes, og dermed føre til mere effektive arbejdsgange og færre gener for blebrugeren.

I projektet vil Viewcare A/S og partnere udvikle et koncept for bedre anvendelse af bleer til hjemmepleje, plejehjem og hospitaler. I projektet udvikles en bletype, der kan signalere til plejepersonalet, når det er nødvendigt eller relevant at skifte ble samt et sammenhængende serviceforløb omkring anvendelsen af den nye bletype.

Projektdeltagerne ønsker med det nye koncept at forbedre sundhedstilstanden, hygiejnen og livskvaliteten for borgere, der dagligt bruger ble, og som har behov for hjælp til at skifte bleen. Ved bedre udnyttelse af bleer vil der kunne opnås effektiviseringer ved reduceret brug af bleer, bedre udnyttelse af personalets arbejdstid samt reduktion i udviklingen af sår. Våde bleer kan give hudproblemer og udvikle sig til behandlingskrævende sår, herunder liggesår. Derudover forventes der en kvalitetsforbedring for den plejekrævende borger, der vil mærke et fald i gener fra blebrugen.

I dag koordineres bleskift ikke optimalt, da der ofte skiftes ble på fastsatte tidspunkter, hvilket kan føre til, at borgere ligger lang tid med våd ble, eller at bleer skiftes, inden de har udnyttet kapaciteten fuldt ud. Det udviklede koncept skal indeholde et nyt blesystem, der inkluderer væskesensorer, telemedicinsk signalering, brugervenlig software samt tilrettelæggelse af den praktiske brug af den nye ble og implementering af nye arbejdsgange. De nuværende konkurrerende løsninger har ikke løst det samlede systemproblem med væskesensor, fjernsignalering og arbejdsgange som sætter den plejegivende organisation i stand til at reagere effektivt på signalet.

I projektet inddrages relevante brugere fra plejehjem og hjemmepleje i udviklingen af nye prototyper og koncepter. Det er forventningen, at der vil være en efterspørgsel efter et samlet koncept for blebrug og bleskift. Det gælder særligt på plejehjem og i hjemmeplejen, der har det største forbrug af bleer.

Projektfaser:
1. Research (juli 2011 – september 2011)
2. Analyse af arbejdsgange (september 2011 – oktober 2011)
3. Ide- og konceptudvikling (oktober 2011 – november 2011)
4. Business case (november 2011 – december 2011)
5. Udvikling af prototype (december 2011 – juli 2012)
6. Demonstration – 1 - bruger (juli 2012 – august 2012)
7. Prototype til aftestning (august 2012 – november 2012)
8. Evaluering af prototype og test (no-vember 2012 – december 2012)
9. Prototypetilpasning (december 2012 – februar 2013)
10. Publicering af resultater (februar 2013 – april 2013)

Godkendte citater til pressebrug:
”Med Den Intelligente Ble udvikler vi et nyt koncept for pleje og omsorg, der har indlysende sundhedsmæssige fordele og som øger livskvaliteten for plejekrævende borgere. Når vi så samtidig kan forbedre arbejdsvilkår for plejepersonalet og reducere de samlede omkostninger kan man vist roligt sige at alle bliver vindere.”

Søren Hofmeister, Adm. Direktør, Viewcare A/S

”Det er aldrig rart for borgeren, at det er nødvendigt at anvende ble, men når det er nødvendigt, er det ubehageligt både for borgeren og plejepersonalet, hvis bleen er overfyldt. Det er ikke en løsning bare at skifte bleer oftere, for det er i sig selv et indgreb i borgerens liv at skifte bleen. Det gælder om at gøre det på det rigtige tidspunkt, så borgerens velvære fremmes. Vi glæder os til at løse det problem ved at være med i udviklingen af Den Intelligente Ble.”

Annalise Dahl, Sundhedscenterleder, Sund-hedscenter Søndergården, Horsens kommune
“Vi ønsker altid at kunne forbedre servicen overfor de borgere, der har brug for vores hjælp og vi arbejder løbende på at blive mere effektive. Med vores deltagelse i innovationsprojektet Den Intelligente Ble håber vi at kunne opnå begge dele på samme tid så vi kan give både borgerne og vores medarbejdere en mere tilfredsstillende hverdag.”

Bente Bech, Hjemmehjælpschef, Frederiksberg Kommune