Fornyelsesfonden har indtil videre støttet 91 projekter inden for omstilling, innovation og markedsmodning
Fornyelsesfonden har indtil nu støttet 11 projekter under erhvervsmæssig omstilling, 24 projekter under markedsmodning af grønne løsninger, 25 projekter under markedsmodning af velfærdsløsninger og 31 innovationsprojekter. De enkelte projektbeskrivelser, støttebeløb og kontaktdata finder du nedenfor.
Genbrug af flyveaske fra biomassefyrede anlæg
- 4 Envi
- CompSoil Danmark ApS
- Balgårde-Landhandel
- Dansk Aquakemi A/S
- SH Management
- Efftech Ltd., Birmingham
8.902.440 kr. (Tilskud)
Projektperiode
01.11.2011 - 01.11.2013
Projektbudget
15.027.800 kr.
4 Envi
Kontaktperson
Poul Wiid
tlf. 24 61 23 38
e-mail: poul@wiid.dk
"Grønne løsninger"
4 Envi udvikler et anlæg, som renser flyveaske for tungmetaller. Efter rensning kan asken og dens næringsstoffer genanvendes som gødning. De udskilte tungmetaller og procesvæsker forventes også at kunne genanvendes.
Hvad er resultatet af projektet?
Flyveaske fra biomassefyrede anlæg indeholder tungmetaller. Derfor skal kraftværkerne deponere langt størstedelen af flyveasken. 4 Envi vil færdigudvikle og teste et anlæg, som kan rense asken. Der er særlig fokus på anlæggets effektivitet, levetid og renseevne. Det skal dokumenteres, at asken efter rens¬ning overholder gældende grænseværdier. Derudover vil 4 Envi efterprøve, om procesvæske kan genbruges som flydende vejsalt, og om de udskilte tungmetaller kan genanvendes.
Anlægget fjerner tungmetallerne i flyveasken. Herefter vil de udskilte stoffer, procesvæsken og asken kunne genanvendes i andre sammenhænge. Projektet er derfor medvirkende til, at stoffer, som ellers ville ende på deponi, i stedet genanvendes. Dermed bliver energiforsyning via biomasse bæredygtig og lever op til principperne for Cradle to Cradle (C2C).
Hvilken gavn gør projektet?
I årene fremover skal der produceres mere energi via biomassefyrede anlæg. I 2020 vil der i EU blive afbrændt ca. 300 mio. tons biomasse. Det vil øge mængden af forurenet flyveaske til deponering betragteligt. 4 Envi forventer, at deres anlæg kan rense asken så effektivt, at alt kan genanvendes. Derved deponi helt undgås.
Hvem er produktet rettet mod og hvor ses det primære marked?
Kommercialiseringen af anlægget skal ske gennem energiselskaber i EU, som forbrænder biomasse. Anlægget kan prismæssigt konkurrere med deponi og vil samtidig give energiselskaberne en grøn og bæredygtig profil.
Projektholders forventede effekt på vækst og beskæftigelse efter 5 år:
Arbejdspladser: 87 (fra projektering til drift)
Øget omsætning: 44 mio. kr.
Hvornår ved vi mere?
• Test af anlæg, forsøg med halmaske (april 2012)
• Test af anlæg, forsøg med træaske (marts 2013)
• Forsøg med output fra anlæg – bl.a. gødning og vejsalt (august 2012)
Godkendte citater til pressebrug
”Konceptet opfylder politikernes og samfundets efterspørgsel efter genan¬vendelse, vugge til vugge princippet og CO2-neutral energiproduktion uden restprodukter”
Søren Hecht, 4 Envi
”4Envi løser et samfundsmæssigt problem, idet forurenet flyveaske nu ikke længere skal deponeres, men kan genanvendes fuldt ud. 4Envis anlæg bidrager derfor til en mere bæredygtig energiproduktion og lever op til vugge til vugge principperne (C2C)”
Poul Wiid, CompSoil Aps/4 Envi
”Processen opfylder mange af de ønsker, vi har til håndtering af affald, og er i tråd med vugge til vugge princippet, som vinder større og større indpas i samfundets ønsker til en bæredygtig fremtid. Processen kan desuden medvirke til at fremme anvendelsen af biomasse til energiproduktion, hvilket er helt i tråd med de globale klimaaftaler”
Peter Nygaard, Dansk Aquakemi/4 Envi