Fornyelsesfonden har indtil videre støttet 91 projekter inden for omstilling, innovation og markedsmodning
Fornyelsesfonden har indtil nu støttet 11 projekter under erhvervsmæssig omstilling, 24 projekter under markedsmodning af grønne løsninger, 25 projekter under markedsmodning af velfærdsløsninger og 31 innovationsprojekter. De enkelte projektbeskrivelser, støttebeløb og kontaktdata finder du nedenfor.
Intelligent styring af energiforbruget i etageejendomme
- GreenWave Reality ApS
- Innovation Lab A/S
- SEAS-NVE Strømmen A/S
- Danfoss A/S
8.000.000 kr. (Tilskud)
Projektperiode
01.11.2011 - 30.11.2013
Projektbudget
15.723.218 kr.
GreenWave Reality ApS
www.greenwavereality.com
Kontaktperson
Oliver C.M. Dufour
tlf. 21 86 51 05
e-mail: oliver@greenwavereality.com
"Grønne løsninger"
GreenWave Reality ApS vil udvikle en ny intelligent energi systemløsning til bl.a. etageejendomme. Løsningen sikrer, at energiforbruget sker intelligent. Det forventes, at det nye produkt kan sænke energiforbruget med mellem 20 og 40 %.
Løsningen vil gennemgribende forandre mulighederne i hjemmene for den enkelte borger, men også for dem der overvåger og styrer energiforbruget i etageejendomme, boligblokke m.fl.
Man vil blive i stand til at:
• Overvåge og forstå energiforbruget helt ud til den enkelte stikkontakt og apparater der er tilsluttet.
• Identificere problemstillinger for forbruget i ejendommen og i den enkelte bolig.
• Bringe Smart Grid helt ind i hjemmene.
• Elselskaberne vil blive i stand til at styre forbruget på store energislugere og flytte forbruget til andre tidspunkter for at minimere belastningen under peak hours eller til tidspunkter hvor der er vindenergi til rådighed.
• Gøre det muligt at lave variable tariffer.
• Den åbne platform giver mulighed for at andre kan udvikle og udnytte mulighederne f.eks. til at lave:
o Alarmsystem
o Healthcare
Hvilken gavn gør det?
Løsningen sikrer, at energiforbruget sker intelligent. Etageejendomme, og andre bolig typer, der bruger systemet, forventes at kunne sænke energiforbruget med mellem 20 og 40 %.
Løsningen giver også mulighed for ”peak shaving” ved, at elselskaberne fx kan styre ventilationsanlæg, el vandvarmere, varmepumper, opladning af elbiler og lignende udefra, så strømmen bruges når den er billig og eller produceret af vindmøller. Dermed kan omkostningsfulde udbygninger af det nationale energinet udskydes.
Hvem er produktet rettet mod og hvor ses det primære marked?
Løsningen er rettet mod private forbrugere i boligkomplekser og etageejendomme. Det er tanken, at løsningen på sigt skal udvikles til målgrupper som hoteller og andet erhverv.
Projektholders forventede effekt på vækst og beskæftigelse efter 5 år:
Arbejdspladser: 55
Øget omsætning: DKK 500mill.
Hvornår ved vi mere?
• Pilot prototypeproduktion: september 2012
• Pilotkørsel af prototype: december 2013
• Produktudvikling: november 2013
Godkendt citat til pressebrug
”Vi er begejstret for Fornyelsesfondens beslutning om at støtte vores projekt. Vi vil nu ekspandere vores udviklingsafdeling i Danmark kraftigt. Danmark har vist sig at være et rigtigt godt testland for vores produkter. Det giver således god mening af samle udviklings ressourcerne tæt på vores testkunder, som vil blive udvalgt i samarbejde med SEAS-NVE, der er partner i projektet.
Vi er også glade for at have Danfoss med som partner – Danfoss har længe leveret produkter, der understøtter nogle af de standarder, som vi kommer til at benytte. Integrationen til Danfoss’ produkter sikrer adgang til intelligent styring af den del af energien, der omhandler varme og køling. Sidste partner i projektet er Innovation Lab i Århus der er ledet af Preben Mejer. De vil få en stor aktie i at sikre produktets brugervenlighed.”
“Vi har allerede opnået stor anerkendelse for vores nuværende løsning der sikrer energi besparelse i private hjem og fuld integration til energi leverandøren, således at disse kan optimere produktionen og distributionen. En løsning der sikre bedre integration af vedvarende energi i el-nettet og bedre udnyttelse af andre energiformer til opvarmning og køling.
Med støtte fra fornyelsesfonden starter vi nu et 2 årigt forløb som vil bringe næste generation af vores produkt på markedet i Europa og Asien. Produktet vil komplimentere den nuværende løsning ved at kunne dække hele ejendommes samlede forbrug – og da den er baseret på formater der er standardiseret på tværs af landegrænserne i Europa og Asien, vil det med minimale justeringer kunne udrulles i hele området fra starten.
Af samme årsag er forventningerne til omsætning også meget positive.
Udtaler Direktør Peter Wilmar Christensen fra GreenWave Reality ApS.