Fornyelsesfonden har indtil videre støttet 91 projekter inden for omstilling, innovation og markedsmodning
Fornyelsesfonden har indtil nu støttet 11 projekter under erhvervsmæssig omstilling, 24 projekter under markedsmodning af grønne løsninger, 25 projekter under markedsmodning af velfærdsløsninger og 31 innovationsprojekter. De enkelte projektbeskrivelser, støttebeløb og kontaktdata finder du nedenfor.
Beregning af vindenergi – computermodellering af vindressourcer i komplekst terræn
- EMD International A/S
- Vattenfall AB
- DTU - Risø
5.701.520 kr. (Tilskud)
Projektperiode
01.11.2011 - 30.10.2013
Projektbudget
10.601.200 kr.
EMD International A/S
Niels Jernesvej 10
9220 Aalborg Ø
www.emd.dk
Kontaktperson
Morten Lybech Thøgersen
tlf. 25 46 13 43
e-mail: mlt@emd.dk
"Grønne løsninger"
I projektet udvikles en computermodel, som kan lave nøjagtige beregninger af vindenergiressourcen til brug for opsætning af vindmøller. Et forbedret beregningsgrundlag vil kunne nedbringe investeringsusikkerheden og dermed prisen på vindenergi.
Hvad er resultatet af projektet?
Normalt laves beregninger over vindenergien på computer-modeller, hvor udgangspunktet er den årlige energiproduktion ud fra vindens strømning over terrænet. Flere vindmøller bliver derudover opstillet i komplekst terræn (fx. skov-, bakke- og bjergområder), hvor almindelige beregningsmodeller normalt ikke kan bruges. En forbedret beregningsmodel er derfor af stor betydning. Usikkerheden om vindressourcer kan mindskes ved at bruge avancerede ikke-lineære CFD-modeller (Computational Fluid Dynamics) frem for de lineære modeller, der hovedsagligt bruges i dag.
EMD International A/S udvikler sammen med Risø-DTU og Vattenfall A/S computermodellen, som skal forbedre præcisionen i beregningerne. Modellen er udviklet gennem næsten 20 år af Risø-DTU og vil blive indlejret med computerværktøjerne WindPRO og WAsP, som udvikles af henholdsvis EMD International A/S og Risø-DTU.
En pålidelig anvendelse af CFD-beregninger kræver store PC-klynger. Derfor vil EMD International A/S også udvikle en ny internet-baseret beregningsservice og forretningsmodel - specielt med fokus på små og mellemstore virksomheder.
Hvilken gavn gør det?
Gennem den øgede beregningspræcision forventes projektet at sikre:
• At flere mølleparker i komplekst terræn kan realiseres.
• Et mere korrekt/optimeret layout af mølle-placeringer for de parker, der realiseres.
• En øget rentabilitet i de mølleparker, der realiseres.
Hvem er produktet rettet mod og hvor ses det primære marked?
Projektets systemløsning vil i første omgang have to målgrupper:
• "Projekt-udvikleren". Små eller mellemstore virksomheder med et årligt beregningsbehov på op til 25 placeringer, fx vindmølleprojektudviklere og mindre men specialiserede rådgivende ingeniørfirmaer.
• "Industriaktøren". Mellemstore eller store virksomheder der beregner hundreder af placeringer om året, fx store rådgivende ingeniørvirksomheder, el-selskaber, møllefabrikanter og store projektudviklingsfirmaer.
Projektholders forventede effekt på vækst og beskæftigelse efter 5 år:
Arbejdspladser: 5 - 30
Øget omsætning: 5 - 27 mio. kr./år.
Hvornår ved vi mere?
• Basis prototype, nov. 2012
• Forretningsmodel (rapport), nov. 2012