Fornyelsesfonden har indtil videre støttet 91 projekter inden for omstilling, innovation og markedsmodning
Fornyelsesfonden har indtil nu støttet 11 projekter under erhvervsmæssig omstilling, 24 projekter under markedsmodning af grønne løsninger, 25 projekter under markedsmodning af velfærdsløsninger og 31 innovationsprojekter. De enkelte projektbeskrivelser, støttebeløb og kontaktdata finder du nedenfor.
HyLIFT Demo - European demonstration of hydrogen powered fuel cell forklifts
- H2 Logic A/S
- DanTruck
4.602.433 kr. (Tilskud)
Projektperiode
01.01.2011 - 31.12.2013
Projektbudget
15.505.500 kr.
H2 Logic A/S
Industriparken 34b
7400 Herning
www.h2logic.dk
Kontaktperson
Direktør: Jacob Krogsgaard
tlf. 96 27 56 01
e-mail: jk@h2logic.com
"Grønne løsninger"
H2-Logic A/S og Dantruck A/S ønsker at markedsmodne brintdrevne brændselscelle-gaffeltrucks og tankstationer. Fornyelsesfonden finansierer en andel af et større EU- og EUDP-finansieret projekt, der har til formål at afprøve 35 brændselscelle-gaffeltrucks samt brinttankstationer hos forskellige slutbrugere, der udgør en række store virksomheder i EU.
Den brintdrevne truck kombinerer det bedste fra trucks drevet af flydende gas (LPG) eller diesel og batterielektriske gaffeltrucks. Fokussegmentet er 2,5-5 tons gaffeltrucks, hvor batterier kun i begrænset omfang anvendes grundet deres pris og begrænsede kapacitet. Verdensmarkedet for gaffeltrucks med denne kapacitet er 160.000 enheder årligt, ligeligt fordelt mellem Nordamerika, EU og resten af verden. Det samlede årlige verdensmarked for såkaldte ”material handling vehicles er ca. 3 millioner enheder, hvor den europæiske industri alene omsætter for 45 mia. euro årligt og beskæftiger 160.000 per-soner.
Brændselsceller udleder ingen partikler og er 2-3 gange så energieffektiv som gas- eller dieseldrevne trucks svarende til en årlig besparelse på op til 8.000 liter diesel pr. gaffeltruck. CO2-udledningen kan reduceres med 70-100 % afhængig af, om brint produceres på basis af naturgas, industrielt overskudsbrint eller vedvarende energi, svarende til årligt 27 ton CO2 pr. gaffeltruck eller udledningen fra 8 personbiler.
Projektfaser:
Fornyelsesfonden 2 konkrete arbejdspakker i et større europæisk projekt.
Arbejdspakke 4: Optimering, planlægning og fremstilling af de 35 brændselscelle gaffeltrucks, som skal demonstreres ved slutbrugere i Europa, herunder tilpasning og optimering af brændselscellegaffeltrucken inden opstart af demonstrationen samt planlægningen af og udførelsen af selve produktionen. Ligeledes skal aktiviteten håndtere drift og servicering i demonstrationsperioden. Igangsætningen af demonstrationen vil ske i etaper, med de første 10 stk. formentlig i Danmark (januar 2011 - december 2013).
Arbejdspakke 5: Konceptudvikling, planlægning og konstruktion af brintoptankningsudstyr til slutbrugerplaceringer i Europa, hvor trucksne skal demonstreres, herunder valg af hydrogen-forsyningsløsning til hver placering. Ligeledes skal aktiviteten sikre drift og serviceringen af optankningsudstyret i demonstrationsperioden (ja-nuar 2011 - december 2013).
Projektet finansieret af Fornyelsesfonden indgår i et større europæisk projekt, der også er støttet af Energistyrelsens EUDP og EU-programmet FCU-JU.