Forside
Grønne løsninger
Velfærdsløsninger
Omstilling
Sygehuspartnerskab
Fornyelsesrådgivning
Klimatilpasningspartnerskab
English

Projekter

Fornyelsesfonden har indtil videre støttet 91 projekter inden for omstilling, innovation og markedsmodning

Fornyelsesfonden har indtil nu støttet 11 projekter under erhvervsmæssig omstilling, 24 projekter under markedsmodning af grønne løsninger, 25 projekter under markedsmodning af velfærdsløsninger og 31 innovationsprojekter. De enkelte projektbeskrivelser, støttebeløb og kontaktdata finder du nedenfor.

. . . . .

ABCiTY: Digital legebaseret læring i dagtilbud og indskoling

01.12.2011 | Kategori: Velfærdsløsninger: Markedsmodning
Projektpartnere
  • ABCiTY A/S
  • Nationalt Videncenter for Læsning
  • Greve Kommune
Nøgletal
Støtte fra Fornyelsesfonden
2.259.334 kr. (Tilskud)

Projektperiode
01.12.2011 - 01.03.2013

Projektbudget
4.108.185 kr.

Mere information
Projektholder
ABCiTY A/S
www.abcity.dk

Kontaktperson
Tav Klitgaard
tlf. 51 90 98 50
e-mail: tk@abcity.dk

"Velfærdsløsninger"
Projekt billede

ABCiTY er et virtuelt læringsunivers til børn i alderen 4-7 år, hvor børnenes læse- og skrivekompetencer styrkes i brugen af spil og løsningen af opgaver. I projektet vil virksomheden ABCiTY A/S sammen med Greve Kommune tilpasse læringsuniverset til brug for sprogindlæringen i børnehaver og grundskoler.

I dette projekt ønskes det at tilpasse ABCiTY til brug i institutioner målrettet overgangen mellem børnehave og skole og den tidlige sprogindsats i børnehaver. ABCiTY skal dermed kunne indgå i den faglige og pædagogiske hverdag i daginstitutioner og skoler. Udover at være et læringsunivers skal ABCiTY også kunne bruges til udveksling og udvikling af pædagogisk viden i overgangen fra dagtilbud til skole, og dermed vil pædagoger og lærere også skulle kunne følge barnets læseudvikling og tilpasse de faglige og pædagogiske redskaber til barnets udvikling.

Projektet gennemføres i samarbejde med Greve Kommune, hvor ABCiTY skal brugstestes i tre dagtilbud og på tre skoler. Projektet vil være en del af kommunens indsats for sammentænkning af sprogindsatsen i dagtilbud og læseindsatsen i skolen.

Løsningen vil medføre en tidligere indlæring af relevante kompetencer inden for læsning og muligheden for at følge en elevs faglige udvikling gennem opsamling af data om elevens ageren i universet.
Det vil give både børn og voksne mulighed for at få legende oplevelser med skriftsproget og motivere børnene til at lege med de fantastiske muligheder, der er i at kunne læse og skrive.

Produktet er rettet mod børn og voksne i daginstitutioner og skoler i Danmark samt på det svenske, norske og engelske marked.

Projektholders forventede effekt på vækst og beskæftigelse efter 5 år:
Arbejdspladser: 35 - 45
Øget omsætning: 30,4 mio. kr.

Projektets faser og milestones
• Februar 2012: En evalueringsmetode for læringsprogressionen udviklet
• Marts 2012: Indledende test gennemført blandt i børn i tre daginstitutioner og tre skoler
• August 2012: Nye tilrettede spil- og interfacedesigns
• December 2012: Tilretninger testet, evalueret og iterativt rettet
• Januar 2013: Tilrettet produkt introduceres på det danske marked
• Marts 2013: Endeligt produkt versioneret til 3 sprog

Godkendte citater til pressebrug
Direktør Tav Klitgaard, ABCiTY A/S udtaler: Vi er fantastisk glade for denne unikke mulighed for at udvikle et produkt specifikt til de brugsscenarier, der er ude I daginstitutionerne og i indskolingen. Dette projekt handler om noget så elementært afgørende som hvordan vi får gjort vores børn interesserede i skriftsprogets fascinerende verden på en legende og motiverende måde. ABCiTYs magiske univers har vakt stor international opmærksomhed og vi glæder os meget til at sikre en endnu større udbredelse i det offentlige Danmark og til at kunne tilbyde produktet til flere børn i hele Europa.

Direktør Jette Deltorp, Greve Kommune, udtaler: ”Vi er glade og stolte over at Greve Kommune kan deltage i dette spændende projekt og dermed være digitale bannerførere i udviklingen af en inkluderende digital læreindsats og læseindsats i dagtilbud og indskoling baseret på leg”.