Fornyelsesfonden har indtil videre støttet 91 projekter inden for omstilling, innovation og markedsmodning
Fornyelsesfonden har indtil nu støttet 11 projekter under erhvervsmæssig omstilling, 24 projekter under markedsmodning af grønne løsninger, 25 projekter under markedsmodning af velfærdsløsninger og 31 innovationsprojekter. De enkelte projektbeskrivelser, støttebeløb og kontaktdata finder du nedenfor.
Bespisningskoncept – bedre mad på sygehusene
- Region Syddanmark
- Sygehus Sønderjylland, Åbenrå
- G10 Center for brugerfokuseret innovation
2.000.000 kr. (Tilskud)
Projektperiode
01.01.2012 - 31.12.2013
Projektbudget
10.000.000 kr.
Region Syddanmark
www.regionssyddanmark.dk
Kontaktperson
Poul Bisgaard
tlf. 76 69 11 89
e-mail: Poul.bisgaard@regionsyddanmark.dk
"Velfærdsløsninger"
Bespisningskonceptet skal give en væsentlig forbedret kobling mellem patientens og de pårørendes ønsker og behov og køkkenets ydelser til sygehusets patienter og pårørende.
Region Syddanmark ønsker at indkøbe et bespisningskoncept, der kan give let tilgængelighed, høj kvalitet og variation af mad og drikke til patienter og pårørende på hele sygehuset. Regionen ønsker, at systemet digitalt skal kunne notere, hvad den enkelte patient får at spise og drikke. På den baggrund er det også ønsket, at systemet skal kunne give forslag til menu ud for patientens kondition og behov.
Madbestillingen ønskes foretaget enten af patienten via en patientterminal ud fra de valgmuligheder der er styret af de beslutninger diætisten har dokumenteret i den elektriske patientjournal, eller af plejepersonalet ud fra samme parametre.
Regionen ønsker også, at bespisningskonceptet skal kunne håndtere og registrere vare- og leverancelogistik for såvel levering af retter til restauranten, automater og spiseområder samt registrering af vare der modtages, opmagasineres på lager eller udleveres til afdelingerne. Det enkelte sygehus har behov for at vide præcis, hvad det er, hvem der har håndteret det, hvor det kommer fra, hvor det befinder sig og hvor det er tiltænkt.
Hvilken gavn gør det?
Region Syddanmark forventer, at bespisningskonceptet kan frigøre arbejdsressourcer ude på afdelingerne, da patienterne og de pårørende langt hen ad vejen kan overtage arbejdsgange forbundet med den samlede madoplevelse. Derudover forventer regionen, at arbejdsmiljøet for medarbejderne i forbindelse med madoplevelsen vil blive forbedret idet brugertilfredsheden forventes at være stor. .
Godkendte citater til pressebrug:
Carl Holst fra Region Syddanmark ser gode muligheder for alle brugere af et sygehuskøkken.
- Når patienten selv kan være med til at bestemme, hvad og hvornår måltidet skal foregå, giver et væsentligt serviceløft. Som indlagt på et sygehus kan man nemlig føle sig afhængig af andre, og så giver det en god frihed selv at kunne planlægge. Og så forventer jeg effekt på kvaliteten, når konceptet muliggør at maden skræddersys til eksempelvis småtspisende eller patienter med diabetes, udtaler Carl Holst.
Lone Dalvig, Servicechef, Sygehus Sønderjylland: - Det var en kæmpe aha-oplevelse for os. Som leder er det svært at forandre noget, før der er en mening med forandringen, men gennem INVIAs udstilling oplevede vi det nuværende bespisningskoncept med patienternes øjne, og så gav det pludselig mening for os at gå i gang med forandringer, forklarer Lone Dalvig.