Fornyelsesfonden har indtil videre støttet 91 projekter inden for omstilling, innovation og markedsmodning
Fornyelsesfonden har indtil nu støttet 11 projekter under erhvervsmæssig omstilling, 24 projekter under markedsmodning af grønne løsninger, 25 projekter under markedsmodning af velfærdsløsninger og 31 innovationsprojekter. De enkelte projektbeskrivelser, støttebeløb og kontaktdata finder du nedenfor.
De lokale dyder - styrkelse af yderkantsområderne gennem tilførsel af kompetence
- Dansk Skaldyrcenter
6.500.000 kr. (Tilskud)
Projektperiode
01.11.2010 - 31.10.2013
Projektbudget
12.887.847 kr.
Region
Nordjylland
Dansk Skaldyrcenter
Øroddevej 80
7900 Nykøbeng Mors
http://www.skaldyrcenter.dk/
Kontaktperson
Direktør Jens Kjerulf Petersen
tlf. 96 69 02 83
e-mail: jkp@skaldyrcenter.dk
"Omstilling"
Projektet gennemføres af Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors, Morsø Kommune. De formelle samarbejdspartnere i projektet er Foreningen Muslingeerhvervet, Centralforeningen for Limfjorden, Dansk Akvakultur, Brancheudvalget for Skaldyr, Muslingestrømpe Nykøbing Aps, Seafood Limfjord, Morsø Linemusling, Limfjords-Kompagniet A/S samt Vilsund Muslingeindustri A/S.
Projektet bygger på det etablerede fiskeri og opdræt af muslinger og skaldyr i Limfjorden. Igennem en omstilling af erhvervet til nye, forbedrede metoder og produktionsformer vil man mindske omkostninger og øge indtægtsgrundlaget og samtidig gavne naturbevarelsen og miljøet.
Projektets milepæle bliver en konsolidering af netværk og aktiviteter omkring fødevaresikkerhed, omstilling af fiskeri med fokus på fx bestandspleje og skånsom udlægning af materiale fra industrierne, udvikling og effektivisering af opdrætserhvervet, produktudvikling, branding og arbejde med nye arter.
Ledighed:
Ledighedsprocenten i Morsø Kommune var i marts 2010 på 6,7 mod et landsgennemsnit på 4,6 pct.