Bestyrelsen lægger vægt på følgende ni kriterier, når de vurderer ansøgninger om markedsmodning af nye velfærdsløsninger:
Vækst og beskæftigelse
Projektet eller de aktiviteter, der ydes støtte til, skal bidrage til skabelsen af vækst og beskæftigelse. Der lægges vægt på de opstillede mål for beskæftigelse, værditilvækst, eksport mv., der forventes at komme ud af de støttede aktiviteter.
Velfærdsmæssig effekt
Der lægges vægt på, at der er en velfærdsmæssig effekt af det, der ydes støtte til. Inden for velfærdsområdet lægges der vægt på projektets kvalitets- eller effektiviseringspotentiale for den offentlige velfærd.
Høj nyhedsværdi
Der lægges vægt på, at projektet er innovativt og udvikler løsninger, der har en velfærdsmæssig effekt.
Tilskyndelsesvirkning
Der lægges vægt på, at støtten vil accelerere ambitionsniveauet fx ved at reducere den tid, der går før projektet/løsningen kommer på markedet eller øger projektomfanget.
Medfinansiering
Der lægges vægt på, at projektet har en tilstrækkelig grad af medfinansiering.
Markedspotentiale
Der lægges vægt på, om der er et stort og gerne globalt markedspotentiale på et eksisterende eller nyt marked, og om det er muligt at producere løsningen i et omfang, der kan imødekomme stor efterspørgsel.
Kommerciel bæredygtig
Der lægges vægt på, om løsningen er kommercielt bæredygtig inden for en overskuelig tidshorisont efter tilskudsperioden og vil kunne sælges på rent kommercielle vilkår. Der lægges endvidere vægt på, om løsningen - hvis nødvendigt - kan tiltrække nødvendige investorer efter markedsmodningsfasen.
Store adgangsbarrierer til markedet
Der lægges vægt på, i hvilket omfang løsningens adgang til markedet er begrænset af markedsfejl, af store prisforskelle til andre løsninger, høje initiale produktionsomkostninger, infrastrukturelle fordele for eksisterende løsninger og risici for forbrugerne.
Implementeringsparathed
Der lægges vægt på, at løsningen er umiddelbart parat til afprøvning i forbrugsleddet, og om der er et realistisk set-up for afprøvningen eller udrulningen af løsningen.
SENESTE PROJEKTER
-
Fremtidens hjemmepleje i Wellness Center? – undersøgelse af nye serviceydelser i hjemmeplejen
Vejle Kommune vil undersøge, om det er muligt at tilbyde personlig pleje på ældreområdet på en ny måde, så effektiviteten og kvaliteten ...
-
Øget præcision og effektivitet i strålebehandling af patienter med prostatacancer
Virksomheden Pnn Memocore har udviklet en fysisk stent til brug ved strålebehandling af patienter med prostatacancer. Stenten er let at ...
-
FlexStep – test og tilpasning af en trappe til kørestolen
FlexStep er en lift til kørestole og gangbesværede. Liften er udformet som en alminde-lig trappe og integreres nemt i eksisterende bygg ...
-
HealthTerm App – styrket adgang til kliniske vejledninger, koder og vidensdeling for sundhedspersonale
HealthTerm App er en app til smartphones og tablets, som styrker sundhedspersonalets adgang kliniske vejledninger, koder og vidensdelin ...